Kom i form med styrketræning

oktober 12, 2021

Annonce

Uanset om du leder efter en måde at tabe dig, komme i form eller bare gerne vil prøve noget nyt, så er styrketræning en oplagt mulighed. Der er en lang række sundhedsmæssige fordele ved at indarbejde styrketræning i sine ugentlige rutiner, og så kan alle være med. Man kan nemlig skalere denne type træning, så du kan tilpasse det til dit niveau og din krop. 

Det kan dog være svært at vide, hvor man skal starte, når man gerne vil igang med styrketræning. Derfor har vi samlet nogle gode tips til, hvordan du kommer godt fra start. 

 

Start med de simple øvelser

Styrketræning kan godt virke meget avanceret, men heldigvis findes der også en lang række øvelser, som er meget simple. Du kan eksempelvis prøve kettlebells træning. En kettlebell er en kugleformet vægt med et håndtag i toppen. Den kan bruges til øvelser for hele kroppen og fås i en lang række forskellige størrelser, vægte og farver, så der findes én til enhver øvelse og niveau. 

Du kan også starte ud med øvelser, hvor du kun benytter dig af din egen kropsvægt. Det kan være øvelser som arm- og mavebøjninger, planken, squats eller lignende. Du behøver ikke en masse udstyr for at opnå en effektiv styrketræning, og særligt når du er ny, skal du passe på ikke at overbelaste din krop for meget fra starten af. Start i det små og øg kompleksiteten og vægten, som du bliver stærkere. 

 

Træn sammen med andre

Al begyndelse er svær, men det kan blive lidt nemmere, hvis man ikke er alene om det. Derfor kan det være en rigtig god idé at træne sammen med en ven eller veninde. Det er ligemeget, om de har mere, mindre eller samme erfaringsniveau som dig selv. Så længe de har lyst til at træne sammen med dig, så er det en rigtig god måde at komme i gang på.

Hvis du ikke kender nogen, som har lyst til at løfte vægte med dig, kan det også være en rigtig god idé at tage på styrketræningshold. Her træner du sammen med andre, og der er en instruktør til stede, som dikterer, hvad der skal ske, og som kan fortælle dig, hvis du gør noget forkert. Der findes styrketræningshold i langt de fleste fitnesscentre, men du kan også forsøge dig med crossfit, som er særligt kendt for sit fællesskab mellem medlemmerne.

 

Få lavet et træningsprogram

Når man er helt ny til styrketræning, så kan det virke som en jungle at finde ud af, hvilke øvelser man skal lave. Man kigger måske på nogle af træningsmaskinerne og tænker: “Hvad bruger jeg overhovedet den her til?”. Derfor kan det være en rigtig god idé at få lavet et træningsprogram med øvelser, så du ved, hvad du skal træne og hvordan. 

Der kan være flere fordele ved et træningsprogram. Du får nemmere ved at planlægge din træning, din træning bliver mere målrettet, og så kan du holde øje med dine fremskridt. Uanset om man har styrketrænet i mange år, eller man kun lige er startet, så er et træningsprogram en rigtig god idé, så man er sikker på at lave de øvelser, der hjælper en hen imod ens mål.